|
Der er rigtig mange, der som barn har fået påduttet af deres forældre, at de SKULLE spille klaver. Og det er der en grund til.
Har du først styr på de sorte og hvide tangenter, får du samtidig styr på en masse andre ting, da klaveret er fundamentet for hele den vesteuropæiske musikkultur.
Klaveret giver et rigtig godt overblik og du kan være et helt band som pianist. Du kan både spille bas, lægge akkorder og spille melodi.
Holdene med navnet "Klaver" er ikke opdelt i genrer, og du vil som regel komme rundt i flere forskellige stilarter, ligesom du vil komme til at arbejde med både noder og becifringer. På flere af holdene arbejdes også med gehørspil og improvisation.
Vi tilbyder også mere genre-specifikke kurser såsom: Jazz/blues klaver, Pop&Rock klaver samt de klassiske klaverhold.
Så der er noget for enhver smag.
Herunder kan du se vores generelle niveauinddeling, som er gennemgående for hele instrumentalafdelingen. Hvis du er i tvivl om niveau, er du velkommen til at kontakte underviseren eller afdelingsleder Maj-Britt Madsen på tlf. 3326 0752 eller send mail til:
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Begynder 1: Du har ikke modtaget undervisning og har ikke prøvet at spille eller synge før.
Begynder 2: Du har fået undervisning i minimum et eller to semestre. Har sunget eller spillet noget samt fået lidt kendskab til, hvad instrumentet kan.
Let øvet: Du har grundlæggende kendskab til dit instrument og behersker den elementære teknik.
Øvet: Du har arbejdet i længere tid med instrumentet og føler dig fortrolig med det. Du anvender det i sammenspilssituationer og har grundlæggende kendskab til teori og at bruge ørerne.
|