|
Lysten til at synge er stor! Det ser vi tydeligt på de stadig flere sanghold, der bliver igangsat på Den Rytmiske Aftenskole.
Du vil kunne finde et sanghold, der passer dig, uanset om du er nybegynder, let øvet eller erfaren sanger, ligesom du kan vælge mellem korte eller lange forløb, weekend- eller aftenundervisning.
I undervisningen i sang arbejdes der med opbygningen af stemmen som instrument. Med fokus på teknik (vejrtrækning, støtte, klang mv.) og udtryk (fortolkning, indlevelse, frasering mv.)
I de enkelte holdtekster kan du læse mere om de forskellige indgangsvinkler, underviserne har til arbejdet med stemmen. Vi har også specialhold, som fokuserer på et specifikt område, genre eller tema, feks.: Jazz vocal, flamencosang, arabisk sang mv.
Generel niveaubeskrivelse for sang:
Alle: På disse hold tilrettelægges undervisningen på en måde, så alle, uanset niveau, kan være med, da underviseren tager udgangspunkt i den enkelte.
Begynder 1: Du har ikke modtaget undervisning i sang før.
Begynder 2: Du har fået undervisning i minimum et eller to semestre, har sunget noget og fået lidt kendskab, til hvad stemmen kan.
Let øvet: Du har grundlæggende kendskab til din stemme og behersker den elementære teknik.
Øvet: Du har arbejdet meget med stemmen og er fortrolig med den teoretisk og praktisk.
OBS: Det er meget forskelligt hvor hurtigt folk udvikler sig. Man kan derfor ikke sige noget generelt om, hvor mange sæsoner man skal gå på det samme niveau, før man rykker videre op. Hvis du er i tvivl om niveau, så ring til læreren eller afdelingsleder Maj-Britt Madsen på tlf. 3326 0752 eller send mail til:
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
|
|

 
|