AFTENSKOLE AFTENSKOLEBØRN & UNGE BØRN & UNGEINTENSIVE MUSIKKURSER INTENSIVE MUSIKKURSEREFTERUDDANNELSE EFTERUDDANNELSE

Musikproducerlinien

"Kurset har til formål at give dig redskaber til at planlægge, udføre og afvikle musikalske produktioner af høj kvalitet."


Musikproducerlinien er henvendt til dig, der allerede laver elektronisk musik på din laptop - og som ønsker at producere egen eller andres musik. Vi lægger os ikke fast på bestemte genrer, men tager udgangspunkt i de kursister, vi optager. Kurset sigter på at give dig et solidt musikalsk, teknologisk og håndværksmæssigt fundament som elektronisk musiker.

Det kommer du til at arbejde med
Du bliver blandt andet klogere på samplere, mikrofoner, trommemaskiner, syntese, effekter og diverse plugins.

Du kommer til at arbejde med optagelse og redigering i Digital Audio Workstations (DAW) og bliver fortrolig med formater, standarder m.m.

Du får redskaber til at overkomme de udfordringer, der stilles til den laptopbaserede musiker og producer.

Desuden lærer du at:

- planlægge og udføre optagelser og programmering

- lave et effektivt og godt mix

- hvornår du skal have andre til at masterere dine tracks - 
og hvordan du gør det selv   

- arrangere og instrumentere

- give og modtage kritik og træffe gode valg i forhold til dine
produktioner

- kommunikere dine ideer til andre


Selvstændige projekter
Du arbejder løbende med selvstændige projekter, der tager udgangspunkt i, hvad du har lyst til - og hvad du har lyst til at blive bedre til. Et selvstændigt projekt kunne være at producere et enkelt track - at lave et remix eller at forberede din live optræden.

Hvordan forløber kurset
Først og fremmest skal du have lysten til at arbejde med musik på et højt plan. Som kursist medbringer du din egen laptop med dit foretrukne software, og du skal være indstillet på, at der vil blive arbejdet med musik i flere forskellige programmer som f.eks. Live, Reason, Cubase og Logic.

Kursusindholdet vil blive justeret ind efter de behov og interesser, kursisterne har. I løbet af kurset vil der være besøg af diverse gæstelærere, som typisk vil være producere og musikere, der er oppe i tiden. En del af undervisningen vil foregå som fællesundervisning og resten som individuel undervisning.

Undervisningen ligger mandag kl. 9-14.30 samt tirsdag og onsdag kl. 9-13.35. Alle 3 dage vil det være muligt at arbejde videre på skolen uden underviser til kl. 16.00.

Hvad kræves der for at blive optaget
Vi forudsætter, at du har arbejdet med musik på laptop i et godt stykke tid og kender den platform, du arbejder på, rigtig godt. Der vil ikke blive decideret undervisning i det forskellige software.

Hvordan bliver jeg optaget
Du tilmelder dig kurset her på hjemmesiden, og betaler 1000,- kr. i depositum.
Ca. 4 uger før kursusstart indsender du minimum 2 stykker musik til Rytmisk Center. Underviser Mikael Elkjær/Spejderrobot vil derefter gennemlytte det indsendte. Det indsendte musik skal vise et klart billede af dit niveau og musikgenre. På baggrund af det indsendte musik udvælges de kursister, vi ønsker til en vejledende optagelsesprøve.

Hvad kan jeg bruge kurset til
Ud over at få en masse nye værktøjer til din musikproduktion, og dermed forbedre dine karrieremuligheder som udøvende laptop artist og producer, kan du overveje at bruge kurset som en forberedelse til de elektronmusikuddannelser, der er i Danmark, f.eks. DIEM i Århus eller TONE SPACE i Esbjerg.

Underviser

Mikael Elkjær

Mikael-Elkjr---rigtig



Komponist, musiker og producer. Udgav under kunstnernavnet Spejderrobot i januar 2008 den anmelderroste vinyl debut: "Falder baglæns ind i igår", om hvilken Politiken skrev:

"SpejderRobots kompositioner stråler af en udflydende varme, der giver følelsen af at blive sendt langt ud i rummet og komme til en planet, hvor tyngdekraften har givet slip, så man kan hoppe rundt på træernes blade".

Avisen kvitterede med 5 stjerner ud af 6 mulige. Det samme gjorde BT, Berlingske, Gaffa, dr.dk, Soundvenue og Citadel.

Albummet blev i Juni 2008 genudgivet på CD på A:larm Music.

Mikael Elkjær optræder solo og med bandet Spejderrobot + 3, og har bl.a. spillet på SPOT festival, Norberg festival, RUST, Culturebox og i Rundetårn.

Mikael Elkjær har mixet og remixet for blandt andre Mercury Rev, Lampshade, Emil de Waal +, Hannah Schneider, Michael Learns to Rock, Frygtløs, Nabo og Aslope.

www.myspace.com/spejderrobot

Du skal være velkommen til at kontakte Mikael Elkjær på mail Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. for yderligere spørgsmål.

Pris
19.965 / 17.705 SAP Kbh. / 16.801 SAP Frbg.

Antal lektioner pr. uge
16

Kursusperioder

Efterår 2010
6. september til 17. december
Ansøgningsfrist: 5. august

Forår 2011

21. februar til 10. juni
Ansøgningsfrist: 6. januar

Kurset varer 14 uger, hvoraf den sidste uge er sat af til erstatningsundervisning og evaluering.

Holdnumre
Efterår 2010 - holdnr. 21900
Forår 2011 - holdnr. 22900

Klik for TILMELDINGSBLANKET

 

spalte-spreder-venstre spalte-spreder-midt spalte-spreder-hoejre


 

 

 

 
RYTMISK CENTER    VESTERBROGADE 107 E    1620 KØBENHAVN V