|
Kurset tilbyder dig indsigt i og "hands-on" erfaring med nutidig mastering og en række tilknyttede begreber, redskaber og teknikker.
Diverse masterings-redskaber og effekter vil blive berørt og sammenlignet. Dette gælder digitale såvel som analoge equalizere, (multibånds-)kompressorer, limitere og brug af M/S processering. Brug af alternative analoge redskaber som båndmaskiner vil blive omtalt og diskuteret i forhold til digitale redskaber. I denne forbindelse vil mastering til vinyl og stem-mastering også blive belyst, og masterings rolle i dag og hvordan den har ændret sig igennem årene vil blive omtalt. Begreber som RMS, loudness og dynamik vil blive introduceret og diskuteret, såvel som dithering, niveaulægning, overgange, fades og ISRC koder. Emner som monitorering i kontrolrummet og den generelle arbejdsgang vil også blive indført.
Du lærer at bruge denne viden og de forskellige redskaber og teknikker til at skabe en vellydende master som lever op til nutidens kommercielle standarder.
Kurset forudsætter, at du har arbejdet en del med musik generelt. Du skal have kendskab til musiksoftware som Pro Tools, Logic, Cubase eller andet, samt kendskab til de grundlæggende mix redskaber som equalizere, kompressorer, rumklange, delays, mm.
Undervisningen foregår som masterclass i studie A på Rytmisk Center. Der vil blive taget udgangspunkt i kursisternes egne medbragte mix. Den enkelte kursist får mulighed for at lave en mastering på sit eget mix med hjælp fra underviseren. Undervisningen vil således veksle mellem praktisk arbejde med kursisternes mix og diskussioner om de nævnte emner. Som kursist skal du medbringe et stereo mix i WAVE eller AIFF format (gerne 24 bit / 44,1 kHz eller højere) på en harddisk eller et USB-stik. Har du mulighed for at medbringe stems (f.eks. en tromme, bas, guitar/keyboard og vokal stem), må du gerne det. Du bør også medbringe nogle musik referencer som du synes lyder godt. Vi vil lytte til og analysere disse forskellige referencer, så vi har noget at sammenligne vores egne masters med.
Har du spørgsmål til kurset, hvordan du skal medbringe dit mix eller andet, er du velkommen til at skrive til underviseren Anders Højhus på
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
.
Underviser

Anders Højhus Producer, lydtekniker, sangskriver og musiker.
Har lavet Hip-Hop og R&B relateret musik siden 2000 og arbejdet som freelance producer og lydtekniker siden 2005. Produceret og udgivet musik selvstændigt under kunstnernavnet HighHouse og i grupperne Ren Reflex og SigMitNavn. Har arbejdet som producer, lydtekniker og sangskriver for kunstnere som USO, Stine Kinck, Haider, Pede B, Torrpedorr, Veteran Cosmic Rocker, Astrid Engberg, Kridthuset, Benjah og firmaer som Zentropa Productions, Playground Music, Apollo Music og mange flere. Arbejdet som live-tekniker på Roskilde Festival og diverse spillesteder i Københavnsområdet og som freelance studie-tekniker i bl.a. Baby Factory og Axis Mundi studierne. Uddannet lydtekniker fra Rytmisk Musikkonservatorium 2009.
Kursustidspunkt Kurset er et weekendkursus og undervisningen ligger kl. 10-15.30 lørdag og søndag. Der er plads til 4 kursister pr. hold. Undervisningen foregår i Rytmisk Centers lydstudier, Vesterbrogade 107 E, København.
Forår 2012
Kursus I, hold nr. 24066 Weekenden d. 17. + 18. marts
Tilmeldingsfrist d. 7. marts
Kursus II, hold nr. 24067 Weekenden d. 19. + 20. maj Tilmeldingsfrist d. 2. maj OBS! 2 pladser tilbage
Pris 1.500/ 1.380 SAP Kbh. / 1.332 SAP Frbg.
Antal lektioner pr. kursus 12
Du tilmelder dig kurset ved at udfylde og indsende tilmeldingsblanketten. Når vi har modtaget tilmeldingsblanketten, sender vi dig et brev med indbetalingskort.
OBS! Har du problemer med at se eller udfylde tilmeldingsblanketten så send venligst en mail hertil
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Klik for TILMELDINGSBLANKET
|