AFTENSKOLE AFTENSKOLEBØRN & UNGE BØRN & UNGEINTENSIVE MUSIKKURSER INTENSIVE MUSIKKURSEREFTERUDDANNELSE EFTERUDDANNELSE

 Weekendkursus i R&B og Hip-Hop Mix

Kurset tilbyder dig indsigt og "hands-on" erfaring med at mixe nutidig R&B og Hip-Hop musik.

Du lærer at tage stilling til niveauer, panorering, equalisering, kompression og effekter, og vil blive introduceret til en række redskaber, teknikker og tricks til at skabe et afbalanceret og vellydende mix.

Undervejs i processen, lærer du at forholde dig til stereo- og frekvensbalancen i et mix, men også produktionsmæssige valg. Emner som monitorering i kontrolrummet og den generelle arbejdsgang vil også blive indført. Til sidst lærer du om, hvordan du færdiggør dit mix og forbereder det til mastering.

Kurset forudsætter, at du har arbejdet med musik i musiksoftware som Pro Tools, Logic, Cubase eller andet. Du bør have kendskab til de grundlæggende mix redskaber som equalizere, kompressorer, rumklange og delays.

Der vil blive taget udgangspunkt i din egen medbragte session inden for R&B og/eller Hip-Hop genrene. Undervisningen i studierne foregår i Pro Tools, så hvis du har en Pro Tools session, kan du blot medbringe den på en harddisk eller et USB-stik. Hvis du har arbejdet i andet software skal du eksportere og medbringe alle lydsporene som WAVE eller AIFF filer (gerne 24 bit / 44,1 kHz). Principperne du lærer i Pro Tools, vil du sagtens kunne overføre til det program du bruger derhjemme og i andre sammenhænge. Du bør også medbringe nogle musik referencer som du synes lyder godt. Vi vil lytte til, analysere og sammenligne disse forskellige mix og prøve at overføre nogle af de brugte teknikker til vores egne mix.

Har du spørgsmål til kurset, hvordan du skal eksportere dine lydfiler eller andet, er du velkommen til at skrive til underviseren Anders Højhus på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. .


Underviser
Anders-Hjhus

Anders Højhus
Producer, lydtekniker, sangskriver og musiker.

Har lavet Hip-Hop og R&B relateret musik siden 2000 og arbejdet som freelance producer og lydtekniker siden 2005.
Produceret og udgivet musik selvstændigt under kunstnernavnet HighHouse og i grupperne Ren Reflex og SigMitNavn.
Har arbejdet som producer, lydtekniker og sangskriver for kunstnere som USO, Stine Kinck, Haider, Pede B, Torrpedorr, Veteran Cosmic Rocker, Astrid Engberg, Kridthuset, Benjah og firmaer som Zentropa Productions, Playground Music, Apollo Music og mange flere.
Arbejdet som live-tekniker på Roskilde Festival og diverse spillesteder i Københavnsområdet og som freelance studie-tekniker i bl.a. Baby Factory og Axis Mundi studierne.
Uddannet lydtekniker fra Rytmisk Musikkonservatorium 2009.

Kursustidspunkt
Kurset er et weekendkursus og undervisningen ligger kl. 10-15.30 lørdag og søndag. Der er plads til 4 kursister pr. hold. Undervisningen foregår i Rytmisk Centers lydstudier, Vesterbrogade 107 E, København.


Forår 2012


Kursus I, hold nr. 24065
Weekenden d. 14. + 15. april
Tilmeldingsfrist d. 28. marts


Kursus II, hold nr. 24064
Weekenden d. 2. + 3. juni

Tilmeldingsfrist d. 16. maj

Pris
1.500/ 1.380 SAP Kbh. / 1.332 SAP Frbg.

Antal lektioner pr. kursus

12

Du tilmelder dig kurset ved at udfylde og indsende tilmeldingsblanketten. Når vi har modtaget tilmeldingsblanketten, sender vi dig et brev med indbetalingskort.

OBS! Har du problemer med at se eller udfylde tilmeldingsblanketten så send venligst en mail hertil Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

 

Klik for TILMELDINGSBLANKET




 

 

 


 








 

spalte-spreder-venstre spalte-spreder-midt spalte-spreder-hoejre



 
RYTMISK CENTER    VESTERBROGADE 107 E    1620 KØBENHAVN V