Sang (Niveau: Alle)
TilmeldMax 4 deltagere
Tilmeldingsfrist: En uge før første mødegang
Undervisning på holdet tager altid udgangspunkt i elevens behov og ønsker og ikke mindst stemme. Ligesom vi som mennesker er vidt forskellige, er vores stemmer og udtryk det også. Gennem undervisningen vil Linda hjælpe med at udforske og forfine det personlige udtryk ved bl.a. at arbejde med stemme-teknik og fortolkning af sange.
Da der er flere på holdet, vil vi også benytte muligheden til at arbejde med flerstemmig sang, hvis der er stemning for det. Der er ikke krav om noget bestemt niveau, blot en lyst og mod på at lære og være i musikken sammen.
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 205453
- Første møde:
- 31.10.22 kl. 16:00
- Sidste møde:
- 05.12.22 kl. 16:00
- Mødegange:
- 6
Pris
- Almen
- DKK 1367,00
- Studerende SU berettiget København
- DKK 1247,00
- Studerende SU berettiget Frederiksberg
- DKK 1247,00
- Arbejdsledig København
- DKK 1247,00
- Arbejdsledig Frederiksberg
- DKK 1247,00
- Pensionist København
- DKK 1247,00
- Pensionist Frederiksberg
- DKK 1247,00

Linda Christine Drejer Bonde
Linda Christine er aktiv som musiker og komponist, og frontkvinden i
Mammut Is In Love. Hun har tidligere sunget med bl.a. Efterklang og
rejst rundt i verden med sin musik med koncerter i New York, Paris, San
Francisco. Lissabon m.m. Som aktiv musiker har hun stor erfaring med at
komponere og skrive sange, arrangere numre og bygge dem op med de
instrumenter, der passer til sangens essens. Dertil indspiller hun også
en del selv, mixer og producerer og den viden er også god at have i
samarbejdet med andre producere i færdiggørelsen af sangene.
Som underviser vægter hun glæden ved musikken, og det at udtrykke sig
gennem sangene. “I musikken har vi mulighed for at udtrykke følelser og
stemninger, det der kan være svært at sætte ord på nogle gange. Musik
kan noget særligt, og det giver en glæde, et selvkendskab og styrke at
udtrykke sig herigennem.”
Linda Christine er uddannet lærer i musik og benytter sine kompetencer
sammen med sin erfaring i undervisningen. Hun møder sine elever, hvor de
er, og hun giver de redskaber, øvelser og teknikker, der er relevante
for den enkelte. En del af undervisningens fokus er samarbejdet med
sangerkroppen, at få opbygget en kropsbevidsthed i forbindelse med
‘sangerkroppen som éns instrument’. Også vejrtrækningsøvelser og støtte
er en del af arbejdet og bevidstgørelsen. Sangene er praksis og her
bringes de relevante teknikker ind, så de bliver brugt i en sammenhæng.
Oplevelsen og erfaringen hos eleven er vigtig, og vi evaluerer også og
italesætter elevens udvikling, ønsker og behov i løbet af
undervisningens forløb.
Som artist og sangskriver har hun opnået anerkendelse, blandet andet en kåring som årets bedste udenlandske album i Norge for hendes debutalbum, i selskab med blandt andre Bjørk og Faith No More.