Klassisk sang (Niveau: Alle)
TilmeldMax
4 deltagere
Tilmeldingsfrist: En uge før første mødegang
Sangundervisningen forløber typisk efter følgende mønster og altid i samråd med holdets kursister.
Vi starter med en kortere opvarmning med sangøvelser og arbejder herefter med
italiensk Bel-Canto sangteknik. Til det formål synger vi bl.a. fra Nicolai
Vaccai sangetuder: Metodo pratico. Denne sangskole består af små melodier, som
gradvist bygger de tekniske og musikalske finesser og traditioner ind i
sangstemmen, med øvelser til legato sang, triller og koloraturer, for at nævne
et par eksempler.
Jeg spiller og synger for, hvorefter kursisterne er på,
hvilket er en væsentlig del af metoden. Med denne teknik er vi godt rustede til
at prøve kræfter med italienske sange og forskellige opera arier, lieder,
musicals og evergreens.
Vi har dertil et tema, der omhandler "sangerens værktøjskasse".
Fx:
Hvordan løser vi evt. problemer med hæshed? Hvorledes afhjælper vi
tungerodsspændinger? Hvordan opnår jeg en klar ansats? Hvor gemmer de høje toner
sig mon?
Et særligt træningsprogram med øvelser, som er opfundet af Professor
Oren Brown (New York) kan i de fleste tilfælde være med til at løse
problematikkerne.
Vi finder sammen det repertoire du kommer til at synge, ud fra dine ønsker og det der passer til dig. Ligeledes arbejder vi med duetter og ensembles, alt efter holdets stemmemæssige sammensætning.
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 205415
- Første møde:
- 23.08.22 kl. 18:05
- Sidste møde:
- 06.12.22 kl. 18:05
- Mødegange:
- 15
Pris
- Almen
- DKK 3419,00
- Studerende SU berettiget København
- DKK 3119,00
- Studerende SU berettiget Frederiksberg
- DKK 3119,00
- Arbejdsledig København
- DKK 3119,00
- Arbejdsledig Frederiksberg
- DKK 3119,00
- Pensionist København
- DKK 3119,00
- Pensionist Frederiksberg
- DKK 3119,00
