Jazzlinjen
Elsker du jazz og nyder du at arbejde med improvisation og sammenspil?
På Jazzlinjen tager vi udgangspunkt i jazzen med dens mange forskellige genre og udtryksmåder. Der er fokus på dig og dit hovedinstrument, med masser af improvisation og jazz sammenspil. Du får styrket din generelle forståelse for teorien bag jazzen, ved hjælp af musikteori, hørelære og klaver.
Ansøgningsfrist vedr. forår 2025 er 10. januar.
Semestret ligger 27. februar - 13. juni. 2025.
Der blev desværre ikke fundet nogen hold eller kategorier
Du ønsker musikalsk udvikling og er klar på at blive udfordret både af dine undervisere og medkursister.
Vi arbejder ikke med bestemte genre indenfor jazzen og tager altid udgangspunkt i de kursister vi optager. Hver semester er nyt!
Undervisningen vil tage udgangspunkt i at styrke din unikke musikalitet, og du kommer derfor til at arbejde ud fra dine egne personlige og musikalske drømme, som bliver din ramme og mål for dit forløb her på Rytmisk Center.
Overvejer du at søge Musikkonservatoriet eller anden musikuddannelse kan vi også hjælpe dig med at blive klar til disse optagelsesprøver.
Jazzlinjen består af undervisning i
:: Hovedinstrument – 1 soloundervisningslektion pr. uge ::
:: Jazzsammenspil – 3 lektioner pr. uge for 3-6 kursister ::
:: Musikteori og hørelære – 2 lektioner pr. uge for 3-6 kursister ::
:: Klaver – 1 lektion pr. uge for 2 kursister ::
Du kan vælge at gå på denne linje med et af følgende hovedinstrumenter:
Sang, guitar, bas, trommer, klaver, sax, trompet og trombone. Ønsker du at gå på Jazzlinjen med et andet hovedinstrument kan du kontakte os for at høre om muligheden, skriv til deintensive@rytmiskcenter.dk
Hvis du ansøger som pianist, får du ikke faget “klaver”, da du får din klaverundervisning under faget “Hovedinstrument”. Som pianist får du derfor kurset til reduceret pris.
I alt 7 lektioner pr. uge.
(6 lektioner for pianister)
Undervisere
Det er vigtig for os, at vores undervisere er udøvende inden for sine respektive områder. Se HER underviserne som er tilknyttet De Intensive og hvem som er på de respektive linjer.
Gæsteundervisere
Hvert semester inviterer vi gæsteundervisere indenfor, og altid er det nogle af tidens hotteste musiknavne.
Vi har de seneste semestre haft gæsteundervisere som Brimheim, Eee Gee og Søren Buhl m.fl.
Skema
Skemaet lægges efter optagelsesprøverne. Undervisningstiden er inden for tidsrummet 9-17.
Undervisningen vil typisk blive placeret på 2-3 dage.
Ekstra fag
Hvis du ønsker det, kan du udvide dit skema med ekstra fag. På denne måde har du mulighed for at sammensætte dit skema så det bliver 100 % målrettet dine behov.
Ekstra fagene vælger du frit fra Rytmisk Centers hjemmeside under Voksne
Når du ved hvilke ekstrafag du ønsker, kontakter du os på mail: deintensive@rytmiskcenter.dk som vil vi sørge for at ekstrafagene passer ind i dit faste skema.
Når du vælger ekstrafag udover dit faste skema får du 30 % i rabat på de ekstrafag du vælger.
Arrangementer
Udover den faste ugentlige undervisning vil der være forskellige arrangementer i løbet af semestret, såsom Colab uge på tværs af alle linjer og koncerter. Derudover tilbydes alle kursister på De Intensive individuel studievejledning som kan omhandle branche, uddannelse m.m.
Undervisningen ligger i København.
Har du spørgsmål til De Intensive linjer, kontakt os på deintensive@rytmiskcenter.dk .
OBS! Det faglige niveau på De Intensive er højt, så er du begynder eller let øvet, og stadig ønsker en kursuspakke, skal du tjekke vores 13 ugers kursuspakker ud.
KURSUSPERIODER 2024
EFTERÅR 2024
Kursus periode: 2. september til 13. december.
Tilmeldingsfrist: 14. august
Optagelsesprøver: Uge 34 (august)
PRIS
Kurset koster: 23.000 / SAP 21.700.
For pianister koster kurset: 20.000 / 18.700.
Betalingsfrist er 2 dage efter bekræftelse på optagelse på kurset. Alternativt kan kurset, efter aftale med kontoret, betales med månedlige afdrag.