Musikundervisning for voksne
Alle er velkomne uanset niveau, og uanset om musik er din fritidsinteresse eller store passion.
Du kan lære, eller fordybe dig i at synge, at spille et instrument, at synge i kor, at spille i band, at skrive dine egne sange eller arbejde musikproduktion.
Musikundervisning for voksne foregår på hold, og du kommer til at dele din musikinteresse med andre.

Vokalgrupper
Flerstemmig sang er noget af det bedste som findes!
Vi arbejder med den fælles klang, med dynamik og fortolkning – og som en bonus får I masser af sangtekniske råd med på vejen!

De Intensive linjer
For dig som arbejder hen imod en karriere som professionel udøvende musiker, sanger, sangskriver, komponist, producer eller lydtekniker.

Musik :: Bevægelse :: Kulturaktiviteter
5000 mennesker vælger at gå til alt fra babyrytmik, over seniorkor til tilbud for ambitiøse vækstlagsmusikere.
Rytmisk Center er en kultur- og undervisningsinstitution der tilbyder undervisning i musik, bevægelse og andre kulturaktiviteter til både voksne, børn og unge i København. Med base i egne lokaler på både Vesterbro og Østerbro, tilbyder vi over 600 forskellige kursustilbud pr. år, hvor i omegnen af 5000 mennesker vælger at gå til alt fra babyrytmik, over seniorkor til tilbud for ambitiøse vækstlagsmusikere. Den store interesse skyldes, at vi tilbyder undervisning på højt kunstnerisk og pædagogisk niveau, hvilket vi arbejder hårdt på at udvikle i takt med en musikkultur, som er i konstant forandring.
Spil musik sammen med andre!
Vi har 26 sammenspilshold at vælge mellem. Så om du er begynder eller øvet, og er til jazz, folk, pop, rock, metal, balkan eller noget helt andet – har vi et hold for dig.

Rytmisk Centers vision er at skabe rum for, at mange flere kan opleve glæden og fællesskabet ved at skabe og udøve musik og andre kunstformer sammen. Rytmisk Centers vision er også at være førende indenfor moderne folkeoplysning og sætte retning for visionære samtaler, debat og videndeling.

Instrumental
Bas :: Blæsere :: Guitar :: Banjo :: Harmonika :: Klaver :: Strygere :: Trommer :: Percussion

Sammenspil
26 orkestre for begynder, let øvet, øvet. Pop :: Jazz :: Rock :: Folk :: Metal :: Klezmer :: m.m.

Studie & Musikproduktion
Teknik, arbejdsmetoder og gear, indspilning, mix og mastering - i programmer som Logic, Ableton Live, Pro Tools, etc.