Jazz for Piger 10-15 år
TilmeldHar du lyst til at spille musik sammen med andre piger, prøve kræfter med improvisation og mærke jazzens energi? Så er Jazz for Piger noget for dig!
Vi mødes 7 gange og spiller sammen som et band. Vi laver vores egne numre, improviserer og finder på et fedt bandnavn sammen, når vi går i gang.
Det handler om at skabe musik i fællesskab, lytte til hinanden og turde lege med musikken.
Alle kan være med – både begyndere og øvede. Uanset om du synger, spiller klassisk instrument som violin eller tværfløjte, eller rytmisk instrument som trommer, bas eller guitar, kan du være med.
Det vigtigste er lysten til at spille sammen.
Underviser
Holdet undervises af Camilla Lykkegaard Jacobsen, professionel jazzbassist, som glæder sig til at spille, skabe og finde musikken sammen med jer. Camilla har bl.a. undervist ved dette års "Jazzcamp for piger".
Praktisk
7 mødegange på Rytmisk Center
For piger og andre børn, der opfatter sig selv som piger, fra 10-15 år.
Der er plads til 8 på holdet.
Kom og vær med – det bliver sjovt, kreativt og fuld af musikalsk energi!
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 111030
Pris
- Barn/Ung Almen
- DKK 1199,00
- Søskende: 25 % rabat til yngste barn
- DKK 899,00
