Teaterundervisning for børn i København med Teater Badius

Badius er en teaterskole for børn og unge i København, der alle er fra 7 til 14 år. Hos os bliver du en del af et stærkt og trygt teaterfællesskab, hvor du får plads til at træne dine kreative evner, slippe fantasien løs og prøve kræfter med nogle af skuespillets mange facetter.


Undervisningen foregår på fire hold, der er aldersopdelt, men hvor vi nogle gange også kan arbejde på tværs af holdene og lære af hinanden. I undervisningen arbejder vi bl.a. med leg, improvisation, sanselighed, samspil og -skabelse, kropslig bevidsthed, sceneforståelse, og mere undersøgende- og eksperimenterende teaterteknikker.


Badius har eksisteret siden 1998. Siden starten er der blevet spillet forskellige typer af forestillinger på teaterscener, museer og udendørs i København. Siden 2002 har vi bl.a. spillet på Teater Zeppelin, Krudttønden, Statens Museum for Kunst, Dansekapellet, Valby Kulturhus samt under åben himmel i Østre Anlæg og på Israels Plads.

Har du spørgsmål, kan du kontakte underviserne på teater@rytmiskcenter.dk.

Teater for unge i alderen 14-18 år se HER

DSC 3251 Horisontal Vupti

Forestillinger

Minimum én gang årligt laver hvert hold en forestilling. Rammen for forestillingen kan skifte, så nogle gange laver holdene hver deres produktion, der vises på en samlet teaterfestival, mens der andre gange laves forestillinger, hvor flere eller alle hold arbejder sammen.

Forestillingerne udvikles og tilpasses af underviserne, så det passer til holdene. Der kan f.eks. bruges devising-metoder, hvor børnene og de unge selv er med til at udvikle materialet, som så samles og tilpasses af underviserne til et manuskript, og andre gange udvikler underviserne et færdigt manuskript.

Generelt er der blik for, at alle børn prøver kræfter med at stå på scenen foran et publikum samt at arbejde som et samspillende skuespils ensemble.

De forskellige hold

Badius byder på fire forskellige hold, der hver henvender sig til forskellige aldersgrupper. Her får du en kort gennemgang af de forskellige hold:

Tuen (7–9 år):
Tuen er det yngste hold, og her er særligt fokus på sanselig leg, improvisation og kreativ teaterlæring gennem fællesskabet.

Lille Meyer (9-11 år):
Lille Meyer er det næstyngste hold. Fokus her er leg, fællesskab, kropslighed og improvisation. Der arbejdes bl.a. med konkrete skuespiløvelser og undersøgende teaterformer.

Lampedusa (11-12 år):
Lampedusa er det næstældste hold, hvor der er fokus på kropslig bevidsthed og sceneforståelse, samspil og -skabelse, improvisation samt både eksperimenterende og mere klassiske teaterteknikker.

Espresso (12-14 år):
Espresso er det ældste hold, og her arbejdes i fællesskab med fokus på bl.a. ensemble- og sceneforståelse, fysisk nærvær, improvisationer, tekst- og karakterarbejde, såvel som udvikling af eget materiale.

  • Kursus
  • Holdnr
  • Startdato
  • Underviser
  • Sted

Kursus

Holdnr

Startdato

Underviser

Sted