Rytmisk Center x Distortion: Et spot i solen

Rytmisk Center indtager Enghave Plads og inviterer dig med til at fejre Distortion fra vores hjemsted på Vesterbro!
Vi er en drivkraft i Københavns kulturliv, hvor musik, fællesskab og kreativ udfoldelse mødes hver dag. Og til Distortion tager vi det hele ud på gaden, fordi musikken skal deles.
Kom og oplev et skarpt program med producerlinjens nye beats, fede DJ sets, dans med Sigmund og live acts der spænder fra house og techno til hiphop, pop og eksperimenterende elektronisk lyd. Her stiller unge talenter op side om side med mere etablerede navne.
Uanset om du er til hård techno, smooth hiphop eller noget helt tredje, er der et spot i solen til dig.
Vi ses under solen!