eQ Saturdays med O/RIOH

O/RIOHs musik kan ikke defineres af genre-betegnelser. Den er defineret af energier – af eufori, vrede, lykke og forandring og af samme årsag finder O/RIOH, inspiration i alt fra pop-guruen Justin Bieber til den feministiske punk-rapper Peaches. Med hårde elektroniske beats, autotune-forvrængede vokaler og tekster om sex, penge, udmattelse og alt der imellem, laver O/RIOH musik, som skal få lytteren til at bevæge sig – både fysisk og mentalt. 

Hun er drevet af at arbejde i musikbranchen på sine egne præmisser, og det gør det muligt for hende at lave musik, der er ærlig, kompromisløs, og som tør udfordre

normerne. Det viser sig især i det seneste album, COMPLEX, der er et musikalsk værk der skildrer sin egen process, og efterstræber at blive på et legende niveau og samtidig fastholde en tydelig tematik og sammenhæng.

O/RIOH er en nordjysk, queer producer og artist, der gennem sin musik og øvrige virke i musikbranchen accelerer LGBTQ+-revolutionen i Danmark.

eQ Saturdays tidsplan
Kl.12-14: Workshop (Bemærk: Kun for kvinder, transpersoner og ikke-binære)
Kl.14-16: Talk med nyt emne og gæstetaler hver gang (for alle køn)
Kl. 16-18: Networking og fri snak med fri bar (for alle køn) Lydstudierne åbner igen efter oplægget, hvis nogle vil arbejde videre efter workshoppen, holde lyttesessions eller andet.

Eventet er gratis men kræver tilmelding HER

eQ Saturdays er et samarbejde mellem Beats By Girlz Denmark, Rytmisk Center og Autor og er støttet af Tuborgfondet

Med eQ Saturdays ønsker vi:
...at bidrage til at skabe et stærkere musikalsk fællesskab for kvinder, transpersoner og ikke-binære indenfor musikproduktion. 
...at inspirerere interesserede (af alle køn) med et indblik i en kunstners arbejdsmetode, historie og eksempler. 
...at sætte spotlight på de mange dygtige, professionelle ikke-cismandlige musikere, der findes.

 

 

3. DECEMBER
RYTMISK CENTER
VESTERBROGADE 107E, 2.sal
KØBENHAVN V.