Efterårscamp på Rytmisk Center - Sammenspil og sangskrivning i efterårsferien 11-17 år (Let øvet / Øvet)
TilmeldEfterårscamp på Rytmisk Center
Sammenspil og sangskrivning i efterårsferien
Kunne du tænke dig at spille i band, udvikle musik sammen med andre og afslutte fire intensive dage med en koncert?
Så er Rytmisk Centers Efterårscamp noget for dig.
På campen bliver du en del af et band, hvor I arbejder med sammenspil og skaber musik sammen. I kan skrive jeres egen musik, arbejde videre med musikalske idéer eller vælge et covernummer og skabe jeres egen version af det.
Hvem er du?
Alder: 11–17 år
Niveau: Let øvet til øvet
Campen er for dig, der allerede har erfaring med at spille på et instrument eller synge. Du skal kunne spille eller synge enkle numre og være klar til at arbejde musikalsk sammen med andre.
Du behøver ikke tidligere at have spillet i band eller skrevet dine egne sange, men campen er ikke for begyndere, der først skal lære de grundlæggende færdigheder på et instrument.
Du kan eksempelvis være:
- Guitarist
- Bassist
- Trommeslager
- Pianist eller keyboardspiller
- Sanger
- Eller spille et andet instrument, der kan indgå i et band
Om campen
Deltagerne bliver fordelt i to bands med maksimalt syv
deltagere i hvert. Hvert band får tilknyttet en fast underviser gennem hele
campen.
Bandet beslutter sammen med underviseren, om I vil arbejde med egne musikalske idéer, skrive en sang eller skabe jeres egen version af et covernummer. Underviseren hjælper jer med at vælge den arbejdsform, der passer bedst til bandets niveau og sammensætning.
I løbet af campen arbejder vi blandt andet med:
- Sammenspil, timing og groove
- Musikalske idéer, riffs, rytmer og akkorder
- Sangskrivning og arrangement
- Covernumre og egne fortolkninger
- Rollefordeling og samarbejde i et band
- At gøre musikken klar til koncert
Sangskrivning er en del af campen, men det er ikke et krav, at begge bands skriver en færdig sang. Du behøver heller ikke skrive tekst eller synge. Du kan bidrage med eksempelvis rytmer, riffs, akkorder, melodier, arrangementer og idéer på dit instrument.
At spille i band kræver fleksibilitet
At spille i band handler om at lytte til hinanden, gøre
plads til andres idéer og finde løsninger sammen.
Du kommer til at spille på dit hovedinstrument, men der kan
være flere deltagere med samme instrument i bandet. Derfor skal du også være
åben for at skifte mellem forskellige musikalske roller og eksempelvis prøve
percussion, kor, keyboard eller andre instrumenter.
Vi gør vores bedste for, at alle får god tid på deres
hovedinstrument og en meningsfuld rolle i bandet.
Tilmelding – vigtig information
Når du tilmelder dig, beder vi dig skrive følgende i
kommentarfeltet:
- Hvilket instrument du spiller, eller om du synger
- Hvor længe du har spillet eller sunget
- Om du spiller andre instrumenter
- Om du tidligere har spillet sammen med andre
Oplysningerne hjælper os med at sammensætte de to bands ud
fra deltagernes alder, niveau og instrumenter.
Der er et begrænset antal pladser på hvert instrument og maksimalt plads til fire trommeslagere. Hvis pladserne på dit hovedinstrument er fyldt, kan du blive tilbudt en plads på ventelisten.
Hvad får du ud af campen?
I løbet af campen får du:
- Erfaring med at spille i band
- Konkrete redskaber til sammenspil
- Mulighed for at arbejde med sangskrivning og arrangement
- Mulighed for at udvikle dig på dit instrument eller som sanger
- Erfaring med musikalsk samarbejde og rollefordeling
- Sceneerfaring gennem den afsluttende koncert
Afslutningskoncert
Campen afsluttes torsdag med en koncert i Café Luna.
Her fremfører de to bands den musik, de har arbejdet med i
løbet af campen. Det kan være egne numre, covernumre eller musik, de har
videreudviklet sammen.
Familie og venner er velkomne.
Daglig struktur
Vi mødes hver morgen kl. 10.00 i Café Luna, hvor vi starter
dagen samlet og gennemgår programmet.
Mandag, tirsdag og onsdag afslutter vi dagen samlet omkring
kl. 15.00.
Torsdag spiller vi koncert i Luna. Campen og koncerten forventes at slutte omkring kl. 16.00.
Praktisk
Dato:
Mandag den 12. oktober til torsdag den 15. oktober 2026
Tid:
- Mandag–onsdag kl. 10.00–15.00
- Torsdag kl. 10.00–16.00
Undervisningen og opsynet slutter på de angivne tidspunkter.
Deltagerne kan selv gå hjem eller blive hentet efter aftale med deres forældre.
Sted:
Rytmisk Center
Vesterbrogade 107E
1620 København V
Café Luna ligger i opgang F på 1. sal – lige ved siden af opgang E.
Medbring:
- Eget instrument, undtagen trommer og klaver
- Trommestikker, hvis du er trommeslager
- Madpakke og drikkedunk
Vi sørger for lidt at drikke og en snack den sidste dag.
Pris: 1.399 kr.
Maksimalt antal deltagere: 14
Tilmeldingsfrist: Fredag den 2. oktober 2026
Bindende tilmelding
Tilmeldingen er bindende, og deltagerbetalingen refunderes
ikke ved afmelding eller udeblivelse. Det skyldes, at vi sammensætter bandene
ud fra deltagernes instrumenter og niveau, og at en tilmelding derfor kan
blokere en plads for en anden.
Hvis Rytmisk Center aflyser campen eller ikke kan tilbyde deltageren en relevant plads på grund af instrumentsammensætningen, refunderes hele deltagerbetalingen.
Underviserne
På campen bliver de to bands undervist af Lea Kampmann og
Nina Larsen.
Lea
Kampmann er sanger, sangskriver og multiinstrumentalist. Hun synger,
spiller guitar og violin og er uddannet i sangskrivning og performance fra Rytmisk Musikkonservatorium. Som
underviser arbejder hun blandt andet med musik, sang, sammenspil og
sangskrivning.
Nina
Larsen er sangskriver, musiker og producer med en bachelor i sangskrivning
og en kandidat i Music Creation fra Rytmisk Musikkonservatorium. Hun har
erfaring med sangskrivning, guitar, bas, sang og trompet og turnerer desuden
internationalt som forsanger og leadguitarist i Blue Foundation.
Lea og Nina har begge stor erfaring med at skabe musik, skrive sange og spille sammen med andre. Hvert band får tilknyttet en fast underviser gennem campen.
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 113708
- Første møde:
- 12.10.26 kl. 10:00
- Sidste møde:
- 15.10.26 kl. 10:00
- Mødegange:
- 4
- Lektioner:
- 21
Pris
- Barn/Ung Almen
- DKK 1399,00