Dame-Jam Guitar/Sang (Let øvet/øvet)

I anledning af Kvindernes Internationale kampdag den 8. marts arrangerer vi akustisk jam for dig og jer, som spiller guitar og synger til og hvor vi hylder nogle af de store kvindelige musikere, vi elsker og beundrer.

Mette Lethan og Marie Carlsen Ravnmark guider deltagerne igennem aftenen via et særligt udvalgt og udsøgt repertoire, der både sætter lys på kvindekamp gennem tiden og sangen som protest. Der vil være både Trille og Sort Samvittighed på programmet og ikke mindst gode country-baskere og ørehængere fra 70’erne til i dag. Der vil være billig bar OG dress-code er: røde farver; nuancer af rød.

Har du lyst til at mødes og jam’e og fejre Kvindernes Kampdag sammen med andre? - Og kan du spille basisakkorder på guitar og synge samtidigt og er du frisk på at lege med stemmen?

SÅ er denne Jam LIGE noget for dig og vi vil glæde os til at se dig/jer til en festlig aften, hvor vi hylder kampen for ligestilling og vores fælles kærlighed til musikken og sangene.

Vi jammer, groover, spiller i flow sammen og arrangerer på dagen sangene med guitarstrums, evt. fingerspil og lægger korstemmer, så vi svinger og lyder godt sammen. Der er fuldt fokus på det gode sammenspil, hvor vi alle bidrager med det, vi kan med guitar og stemme og så masser af musikhygge. Der bliver gode pauser undervejs, hvor der er rig mulighed for at gå i baren og til snackbordet og samtidig få en god og søsterlig snak.

Medbring: en snack til den fælles snack-buffet samt din egen akustiske guitar (spansk/klassisk eller western), guitarstemmer (tuner) og capo. Umiddelbart før arrangementet får alle deltagere tilsendt en YouTube-liste at lytte på hjemmefra.

Du er velkommen til at kontakte underviserne/facilitatoerne om aftenens indhold ift. dit niveau/erfaring.

Eventuelle praktiske spørgsmål kan rettes til kontoret.

NB: Hvis arrangementet skulle være booket, så skriv dig endelig på ventelisten, hvis nu der skulle komme en ekstra plads eller to!?

Tilmeldingsfrist en uge før.

Undervisningssted

Rytmisk Center - Vesterbro
Vesterbrogade 107 E
1674 København V
Luna, Opgang F, 1.sal

Praktisk information

Hold nr:
212943
Første møde:
8.03.26 kl. 16:00
Mødegange:
1
Lektioner:
3

Pris

Almen Holdtype
DKK 319,00
Studerende SU berettiget København
DKK 289,00
Studerende SU berettiget Frederiksberg
DKK 289,00
Arbejdsledig København
DKK 289,00
Arbejdsledig Frederiksberg
DKK 289,00
Pensionist København
DKK 289,00
Pensionist Frederiksberg
DKK 289,00
Ung 18-25 år København
DKK 289,00
  • Søndag 8.03.26 kl. 16:00 - 19:00

    Sted: Rytmisk Center - Vesterbro
    Vesterbrogade 107 E

    Lokale: Luna, Opgang F, 1.sal

Mette Lethan

Mette Lethan

LÆS MERE OM METTE HER