Klubsamarbejde

Rytmisk Center har stor erfaring med at facilitere musikforløb i samarbejde med klubber og ungeværker i København. Vi tilbyder kreative musikaktiviteter, hvor deltagerne får mulighed for at udforske musikkens verden i et trygt og åbent miljø. 

Et fleksibelt format 

Et forløb kan bestå af fire musikdage eller -aftener af to timer hver, eller et længere forløb hen over en hel eller halv sæson, som øger chancen for, at de unge får en ny og vedvarende fritidsinteresse. 

 

Kulturelt demokrati i praksis 

Forløbet bygger på kulturelt demokrati: Deltagerne bliver inddraget og har stor indflydelse på indhold og form. Det handler ikke om at præstere, men om at skabe – sammen. 

Sådan kunne et forløb over 12 uger se ud

Her er nogle eksempler på forløb, vi har haft god erfaring med. De kan kombineres, forkortes eller udvides alt efter behov:

Frame 12519

Musikproduktion

Eleverne skaber deres egne beats, skriver tekster og indspiller i professionelle musikprogrammer.

Frame 12524

Rap & lyrik

Fokus på rytme, rim, performance og personlige tekster – med plads til at udtrykke følelser og holdninger.

Frame 12526

Dans og bevægelse

Kreativ dans og fælles koreografier med fokus på energi, fællesskab og kropsbevidsthed.

Frame 12527

Teater og drama

Improvisation, karakterarbejde og små forestillinger – styrker fantasi, samarbejde og selvtillid.

Frame 12522

Rotation

Eleverne prøver kræfter med forskellige instrumenter og introduceres for sjove musikalske aktiviteter i mindre grupper.

Frame 12521

MGP

Eleverne synger kendte MGP- og popsange, og vi leger os frem til idéer til egne tekster og melodier. Fokus er på musikglæde, mod og fællesskab.

Kontakt os

Kontakt afdelingsleder Dion Finne for en uforpligtende samtale om, hvordan vi kan samarbejde med netop jeres klub – vi er nysgerrige på jeres behov og åbne for idéer.

Mail: df@rytmiskcenter.dk 
Telefon: 54550121