Skolesamarbejde
Styrk trivsel og kreativitet gennem samarbejde
Trivselskommissionens anbefalinger peger på behovet for mere fleksible og kreative læringsmiljøer i folkeskolen. Blandt andet foreslås det at opløse fastlåste mål i fag som musik og at styrke samarbejdet med eksterne aktører som fx musikskoler – for at skabe mere motiverende og meningsfuld undervisning for børn og unge.
Hos Rytmisk Center har vi mange års erfaring med at samarbejde med skoler om kreative forløb i musik, dans, teater og produktion. Vi arbejder fleksibelt med formater og undervisningsformer, og vi tilpasser altid indholdet efter elevernes behov og skolens rammer.
Fleksible formater og inspirerende faciliteter
Undervisningen kan foregå ude på skolen eller i et af vores to kreative huse:
-
På Vesterbro har vi fem etager med musikstudier, øvelokaler, koncertscene og dansesal.
-
På Østerbro har vi teatersal og dansesal – oplagt til forløb med scenekunst og bevægelse.
Vores undervisere arbejder med deltagerinddragende og praksisnære metoder, hvor elevernes egne udtryk, idéer og historier er i centrum. Forløbene kan fx være:
-
12 uger med én ugentlig undervisningsgang
-
Komprimerede temaforløb eller forløb over få intensive dage
-
Halv- eller helårlige samarbejder
Alt kan tilpasses – og vi skræddersyr gerne forløb i tæt dialog med skolens lærere og ledelse.
Eksempler på skoleforløb
Her er fem eksempler på forløb, vi tilbyder. De kan kombineres, forkortes eller udvides alt efter behov:
-
Musikproduktion
Eleverne skaber deres egne beats, skriver tekster og indspiller i professionelle musikprogrammer. -
Rap & lyrik
Fokus på rytme, rim, performance og personlige tekster – med plads til at udtrykke følelser og holdninger. -
Dans og bevægelse
Kreativ dans og fælles koreografier med fokus på energi, fællesskab og kropsbevidsthed. -
Teater og drama
Improvisation, karakterarbejde og små forestillinger – styrker fantasi, samarbejde og selvtillid. -
Sangskrivning og performance
Eleverne skriver egne sange, arbejder med melodi og tekst og prøver kræfter med at optræde.
Kontakt os for en uforpligtende samtale om, hvordan vi kan samarbejde med netop jeres skole – vi er nysgerrige på jeres behov og åbne for idéer.