SøndagsJAM med Kasper Hollesen
Rytmisk Center åbner dørene for alle jer, som har lyst til at bruge jeres søndage i godt selskab med en hyggelig og uformel jam.
Det er gratis at deltage og alle er velkomne, man dukker bare op med sit gode humør og tag gerne en ven eller familie med, der også kunne have lyst til at gi’ et nummer eller lytte.
Husbandet starter med at spille et kort sæt på ca 30 minutter kl 14, hvorefter der bliver åbnet for jam session.
De fleste rytmiske genrer (pop, rock, blues, soul, funk og jazz) er velkomne, og hvis man har lyst til at spille med, skal man henvende sig til Kasper (guitarist) på dagen.
Det er en god ide at forberede sig hjemmefra, altså selv have tekst til et nummer med, være bevidst om toneart man synger i, tuner til bas/guitar etc.
Ønsker man at spille et originalnummer eller specifikt pop/rocknummer, er det en god idé at have nogle noder/akkorder med til bandet.
Man er også velkommen til som hold (eller delvist) at forberede nogle numre til undervisning og så spille dem til jam session.
Vigtigst af alt, skal vi bare have det fedt og spille en masse god musik!
Tid og sted
Søndag d. 15. marts 2026 kl. 14:00 - 17:00
Søndag d. 29. marts 2026 kl. 14:00 - 17:00
Søndag d. 12. april 2026 kl. 14:00 - 17:00
Søndag d. 26. april 2026 kl. 14:00 - 17:00
Søndag d. 10. maj 2026 kl. 14:00 - 17:00
Søndag d. 24. maj 2026 kl. 14:00 - 17:00
Rytmisk Center
Vesterbrogade 107, 1620 Kbh V
Lokale: LUNA, opgang F, 1. sal
Arrangementet er gratis, men tilmeld dig meget gerne via Facebook.
Vi glæder os til at se dig!