Vejen til værket - med Filuka
Vejen til Værket er en live podcastserie, hvor vi åbner døren til den kreative proces bag musikken –
fra den første spæde idé til det færdige værk.
Vejen til Værket handler om at dele viden og sætte ord på de tanker, valg og udfordringer, der former kunstnerens arbejde.
I hvert afsnit inviterer vi en kunstner til en samtale om deres musikalske praksis: deres arbejdsmetoder, de temaer der optager dem, og de kreative beslutninger, der i sidste ende former værket. Ønsket er at inspirere lytteren til at spejle sig i erfaringerne og få nye perspektiver på den skabende proces.
Om Filuka
Filuka er en dansk rapper, sanger og producer. Hun har netop udgivet albummet Forglemmigej, der bl.a. modtog 5 stjerner i Gaffa med ordene: "'et humoristisk, kompromisløst og dybt personligt manifest, der både rummer grin, eftertanke og knytnæver i luften (og mellemfingre smidt i luften). Filuka viser, at hun mestrer hele spektret fra cool-girl attitude til poetisk sårbarhed.
Hun debuterede i 2020 med albummet Kronisk forstyrret, der i 2021 blev fulgt op af Ordekvilibrist, og er nu aktuel med treeren, Forglemmigej. Hun har optrådt på blandt andet Uhørt, Spot, Roskilde, Loppen, Vega og i Pumpehuset og Den Grå Hal. GAFFA gav hendes koncert på Uhørt Festival i 2023 fem stjerner med dommen ”beyond badass”. Medvirkede i 2024 i DR-dokumentaren Sexisme i musikbranchen.
Torsdag d. 13. november 2025 kl. 16:00-18:30
Rytmisk Center, Café Luna
Vesterbrogade 107 opgang F
1620 København
Eventet er GRATIS, på grund af begrænset med pladser kræver det at du reserverer plads HER
Vi glæder os til at se dig!