Vejen til Værket - med Ki!
Vejen til Værket er en live podcastserie, hvor vi åbner døren til den kreative proces bag musikken –
fra den første spæde idé til det færdige værk.
Vejen til Værket handler om at dele viden og sætte ord på de tanker, valg og udfordringer, der former kunstnerens arbejde.
I hvert afsnit inviterer vi en kunstner til en samtale om deres musikalske praksis: deres arbejdsmetoder, de temaer der optager dem, og de kreative beslutninger, der i sidste ende former værket. Ønsket er at inspirere lytteren til at spejle sig i erfaringerne og få nye perspektiver på den skabende proces.
Om Ki!
Ki! er producer og multiinstrumentalist, drevet af en dyb kærlighed til musik og en nysgerrighed på teknikker og lyde fra forskellige genrer og tidsperioder. Han har udgivet tre anmelderroste albums, det seneste med titlen Yong-Gwanglo, hvilket betyder “smetedigel” på koreansk og afspejler både Ki!’s musikalske stil og hans personlige historie. Albummet blev i Gaffa kaldt et mesterværk og de kvitterede da også med 6 stjerner.
Ki! blander afrobeat, disco, indie-folk og synthwave i et univers, der både er nostalgisk og nyt, organisk og elektronisk. Det er en lyd, der overrasker, fanger og bliver siddende i kroppen.
Født i Korea (Ki) og opvokset i Danmark (Christian Dall) hans navn, smag og musikalske viden forbinder flere verdener i en legesyg og fantasifuld smeltedigel af genrer og inspirationskilder.
Torsdag d. 9. oktober 2025 kl. 16:00-18:30
Rytmisk Center, Café Luna
Vesterbrogade 107 - opgang F
1620 København
Eventet er GRATIS, på grund af begrænset med pladser kræver det at du reserverer plads HER
Vi glæder os til at se dig!