Mød Anders Dixen, der underviser i elektronisk musikproduktion.

”Musik kan bare så mange ting. Der ligger så mange minder forbundet med bestemte sange og specielle perioder af ens liv. Så glemmer man sangen i nogle år, så hører man den 10 år efter, så sidder man med tåre i øjnene eller et smil på læben, fordi man forbinder den sang med det tidspunkt.”

Anders Dixen kan både opleve musikken som et frirum, men også som et sted fuld af forventninger. Han arbejder med elektronisk musik i alle afskygninger, som musiker, producer og DJ. Anders har været en del af den danske alternative elektroniske musikmiljø i over 15 år, og er netop startet som underviser på Rytmisk Center.

Anders søster var i sin tid med til, at åbne musikkens verden for Anders:

”På et tidspunkt i mine tidlige teenageår, gav min søster mig Pink Floyds, The Wall, pladen, og der blev jeg for alvor forelsket i musik. Min musik bærer stadig præg af Pink Floyd. Deres eksperimenterende univers, og den måde de fortæller historier på, på en anderledes måde. Det var det, der satte gang i et eller andet for alvor.”

Det kan være svært at sætte ord på og forstå, hvad der er så specielt ved musik. Anders beskriver den magi vi mennesker kan føle, når vi bliver ramt af musikken:

”Musik er jo bare vibrationer, ligesom al lyd er. Nogle lyde resonerer bare bedre med nogle mennesker end andre. Nogle lyde resonerer så meget, at man smiler, griner eller græder. Det kan få alle former for følelser frem, om det så er klassisk, rock eller elektronisk musik. De her lyde resonerer på en eller anden måde med vores krop og vores hoved, og kan bringe så mange følelser frem.”

Han beskriver hvordan musik kan være meget personlig, og repræsenterer en særlig tid i livet. Det er med til at gøre musikken relevant for alle:

“Næsten alle mennesker har et musiknummer, som de føler noget for. Det er det der for mig, gør musik til en så grundlæggende stor kunstform. Alle har en følelse omkring noget musik. Alle forstår på en måde, hvordan musik betyder noget for dem.”

Anders beskriver den dualitet, der er i at optræde for et stort publikum. Kulminationen af en masse hårdt arbejde og nervøsitet, sammen med en stor glæde og stolthed:

“At spille koncert er sådan en vild ting, fordi det er så intenst. Når det er en stor koncert, er det hele meget stringent og nøje planlagt. Man gør bare sit bedste for at følge med. Det er en helt fantastisk følelse, som kan være svær for mig at fange. Man er helt nervøs før, og så snart man er færdig, er man fuldstændig flad for energi.”

Som underviser vil Anders gerne se sine kursisterne som de er, og hjælpe dem videre på en meningsfuld måde:

”I undervisningsrummet kommer jeg ikke med en agenda. Jeg har lyst til at høre hvor mine elever er, og hvad de har brug for at lære. På den måde, skaber man en bedre grobund for at give folk noget, de får noget ud af. Det nytter ikke noget, at jeg sidder og lærer dem noget der ikke giver mening for dem selv. Man skal se hvor folk er henne, og tage fat i, hvad de har brug for fra mig.”

Han beskriver også den personlige udvikling der sker, når man giver sin egen viden videre til andre:

”Når jeg underviser, får jeg sat ord på min proces, på en anden måde, end når jeg sidder alene med det i studiet. Hvilket får mig til at tænke på og sætte ord på, hvorfor jeg gør de ting jeg gør. Det er nogle ting, jeg ikke spørger mig selv om i hverdagen, og det er derfor så fed en del af at være lærer, at man selv lærer en masse af det.”