Mød Sofie Bollen , som spiller violin og underviser i folkemusik og sammenspil.

”Musik kan ændre ens humør og skabe en stemning. Det lyder stort at sige, meningen med livet, men en grundlæggende livsglæde kommer fra musikken, og det at kunne skabe noget man selv er glad for, og som man kan dele med andre.”

Sofie begyndte at spille klassisk violin som 6-årig. Hun opdagede folkemusikken, da en veninde tog hende med på en camp med folkemusik som teenager. Mødet med folkemusikken den sommer, var med hendes egne ord, livsændrende:

”Her skulle man sidde i en rundkreds og jamme. Man skulle ikke bruge et år på at lære en violinkoncert udenad. Man skulle lære nogle tunes, og så spille dem. Det var bare megafedt.”

Sofie er det, hun kalder ”deltids musiker”, og føler sig heldig over, at have en hverdag der både rummer musikfællesskab og hendes passion for bioteknologi:

”Jeg føler lidt, jeg har et dobbelt liv. Jeg læser bioteknologi, og er meget i laboratoriet, og samtidig er jeg ude og spille folkemusik til bal. Jeg er så glad for, at få lov at lave begge dele. Jeg elsker at spille musik helt vildt højt, men jeg fandt ud af, at jeg ikke kunne lave det hele tiden. Der er jeg meget heldig."

For Sofie er noget af det fedeste ved musikken, den spontanitet og tilstedeværelse man deler med dem man spiller med. De ting der opstår i sammenspillet:

”Det er noget der sætter ild til min passion. Det er en af styrkerne ved folkemusikken, at sammenspil er kernen. Det skal ikke være fint eller fornemt, man sætter sig bare om et bord og spiller sammen. Man kan sætte sig med en øl, og så bare jamme sammen.”

Sofie beskriver hvordan udover at jamme, er en stor del af folkemusikken også at spille op til dans:

”Jeg elsker at spille til dans. En ting er, når der sidder et publikum og lytter, en anden ting er, når publikummet danser folkedans til. Det er ligesom brugsmusik, det er mening at musikken skal bruges til det. Så spiller man sammen med publikum. Man kigger ud, og ser tempo. Der er danserne lige så meget med til at forme musikken, som musikken er med til at forme dansen.”

Fællesskab er et ord Sofie bruger meget, når hun beskriver hendes forhold til musikken. Den dynamik der opstår, når man er i sammenspil med andre:

“Når man spiller alene, er det begrænset, hvad man selv kan finde på. Når man spiller med andre, får man hele tiden nye input. Det er lidt ligesom at have en samtale frem for en monolog. Så finder den ene på noget, så gør den anden noget, for at følge med. Man skiftes til at tage styringen, og så ser man hvor den lander. Man udvikler ting sammen, i stedet for at skulle finde på det hele selv. Det er bare rigtig sjovt.”