Alfred Lykke

Alfred Lykke Ed

Mail: alfredlykke@hotmail.com

Alfred Lykke er guitarist, sangskriver og producer med et virke, der spænder fra poetisk pop til eksperimenterende improvisation. Siden 2021 har han været fast co-producer og guitarist i det dansksprogede popprojekt Iomfro, og i 2025 blev han selv hædret som Årets Sangskriver af Den Uafhængige.

Han skriver desuden sange i college-rock-duoen Nina and Alfred og er aktiv på improscenen i en række ad hoc-projekter.

Som underviser har Alfred fokus på at skabe bandfornemmelse og styrke evnen til at lytte – både til sig selv og til hinandens idéer. Han arbejder med, hvordan man kan gøre musikalsk lydhørhed til en aktiv og nærværende del af det fælles musikalske rum.

Alfred er kandidatuddannet fra RMC og har tidligere studeret på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus og på Estonian Academy of Music and Theatre.