Laura Marie Madsen

Laura Marie Madsen (Photo By Amanda Bødker) Sorthvid

laurammmadsen@gmail.com

Laura er uddannet sanger fra RMC, og har arbejdet professionelt som sangskriver og komponist igennem mange år. Hun har blandt andet udgivet en selvproduceret EP, samskrevet og -produceret et album med sin anmelderroste vokaltrio ilinx, skrevet musik til teater og performancekunst og med svenske popartister, og sat musik til Asta Olivia Nordenhofs 'Djævlebogen' med ilinx.

Hendes tilgang til at komponere bærer præg af den fortrolighed hun har opbygget med sin stemme - teksterne er i fokus og stemmen bruges både som fortæller, akkompagnement og til at komponere instrumentale roller med. Hun har undervist i sangskrivning på både Akademiet (Musik +) og Johan Borups Højskole og været privat sangunderviser.

I hendes undervisning er nysgerrigheden central. Hun støtter sine elever gennem ubehaget forbundet med at træde ud af sin komfortzone, og klæder dem på med færdighederne, der gør at de lander på fødderne. Gennem konkrete opgaver, humor og varme skabes et et rum hvor musikken tages seriøst, men ikke højtideligt, og hvor der er plads til at fejle - fordi det er her man lærer noget!

Foto: Amanda Bødker