Marie Dyssel Stets

Marie Dyssel Stets Web

Marie har altid elsket at synge – både solo og i kor – og har fordybet sig i både rytmisk og klassisk sang siden barndommen. Hun har sunget i både større og mindre korensembler og har et bredt genrekendskab inden for kormusik.

Hun har en kandidat i musikvidenskab fra Københavns Universitet, hvor hun blandt andet har modtaget undervisning i korledelse, solosang og sammenspilsledelse. Sideløbende var hun aktiv sanger i Musikvidenskabs kor MUKO. I dag er Marie engageret i sine egne musikprojekter og spiller i to bands i sin fritid.

For Marie er sangglæde helt centralt, og hun mener, at kor skal være for alle, der har lyst til at synge. Det kan være sårbart at arbejde med stemmen, og derfor lægger hun vægt på at skabe trygge, energiske og positive rum, hvor alle føler sig komfortable, kan udvikle sig og skabe musik sammen.

I hendes undervisning er der fokus på fællesskabet såvel som den individuelle udvikling, og der arbejdes med grundlæggende sangteknik som en naturlig del af korarbejdet. Marie har en stor passion for at skabe en behagelig og inkluderende undervisningskontekst, hvor nysgerrighed og sangglæde får lov at fylde.